I Danmark findes der fem forskellige typer af ørentviste:

Almindelig ørentvist: Forficula auricularia

Lille ørentvist: Labia minor

Sandørentvist: Labidura riparia

Skovørentvist: Chelidurella acanthopygia

Buskørentvist: Apterygida media

I denne beskrivelse af ørentvisten vil der dog tages udgangspunkt i den almindelige ørentvist, da det hyppigst er denne art, som er til gene indenfor i de danske hjem.

Navnet ørentvist stammer fra gammel tid og er en sammensætning mellem de to ord øren og tvist. Ordet øren stammer fra en gammel myte om, at ørentvisten havde til vane at kravle ind i øret på folk, klippe hul på trommehinden og lægge sine æg i hjernen på folk. Den anden del af ordet, tvist, stammer fra det gamle danske ord tohale, som meget vel beskriver de to dele halen består af.  

Bekæmpelse af ørentvisten

Ørentvisten trives rigtig godt i miljøer omkring huset såsom højt græs, brændestakke, haveaffald eller byggemateriale. Fjern derfor eventuelt affald og brænde omkring dit hus, så du dermed forebygger og får færre ørentviste indenfor.

Sæt fælder op for ørentvisten 

Ørentvisten kommer ind i huset gennem sprækker i huset eller ved vinduer og døre. Man kan derfor med fordel sætte små fælder op langs mulige indgange, og dermed fange mange ørentviste inden de kommer ind i huset.

Stil en urtepotte omvendt med noget krøllet avispapir i. Når det bliver lyst vil ørentviste søge hen, hvor der er tørt og mørk og du kan fange dem. Du kan enten sætte dem fri i naturen eller aflive dem ved at brænde dem eller hælde kogende vand over dem.

Virker det ikke at sætte fælder op, kan det være en god idé at pudre hussoklen med insektmiddel eller insektlak. Pudder ved dørene, sprækker, vindueskarme eller andre steder, hvor du oplever de trænger ind. Kommer ørentvistene indenfor, kan du inden døre bruge insektspray til at bekæmpe dem.

Ørentvistens liv

I Danmark lægger ørentvisten sine æg udenfor. Hunnen og hannen overvintre sammen i en hule under jorden, som hunnen har gravet. Når det bliver forår tager hannen fra hulen og hunnen lægger ca. 30 æg ned i jorden. Hunnen lever i hulen sammen med ungerne indtil de har spist sig store nok. Derefter dør hunnen og ungerne tager fra hulen. Det er dog først i august måned, at ungerne er fuldvoksne og får vinger. Derfor oplever man derfor ofte også mange ørenviste i netop denne måned.

Ørentvisten er mørkebrun og en almindelig ørentvist bliver mellem 13 og 23 centimeter lang. Hannerne har de største kløer og det er dermed også den letteste måde at kende hannerne og hunnerne fra hinanden. Klosaksen sidder bagerst på kroppen, og bruges både til at forsvare sig med og under parring.
Noget mange ofte ikke ved om ørentvisten er, at den faktisk kan flyve. Den gør det meget sjældent, men ikke desto mindre har den vinger, som er dækket væk under nogle korte dækvinger. Derudover har den en hård skal og ildelugtende kirtler, som den frigiver, når den føler sig truet eller klemt.

Ørentvisten er aktiv om natten, hvor der er mørkt. Om dagen søger den mørke og tørre steder.

Mange oplever ørentvisten som et skadedyr, selvom de faktisk gavner. Den største skade de ofte gør, er på mindre planter og blomster, som de spiser af. Bliver de klemt, så vil de typisk nive dig med deres klo – det som mange opfatter som et bid.

Hvad lever ørentvisten af? 

Ørentvisten lever af små insekter som for eksempel bladlus, lopper og æg fra insekter. De spiser også ådsler og planter og er dermed faktisk til gavn, da de holder bestanden af skadedyr nede.

Læs også om:

Væggelus
Bænkebidder
Duer
Bananfluer
Kakerlakker
[/av_textblock]